|
|
|
|
For de vintertrætte
Sydfrankrig er begunstiget med et solrigt klima fra det tidlige forår til langt hen på efteråret og ofte også en stor del af vinteren. Det milde vintervejr finder man dog kun i det sydligste Provence, blandt andet i vores region, hvor temperaturen meget sjældent kommer under 5-10 grader.
Frokost på terrassen og et par solskinstimer i en liggestol, er således ikke ualmindeligt i vintermånederne.
De mange solskinstimer er ren mentalhygiejne – og med den rigtige påklædning, kan de lange lyse dage med fordel bruges på naturoplevelser, golf og cykelture.
Der er adskillige golfbaner i området, den nærmeste 18-hullers golfbane findes i Miramas, hvortil det er muligt at købe gæstekort.
I modsætning til mange områder langs kysten ved Cannes og Nice, lever vores region hele året. Der er således fuld gang i markederne, restauranter, udelivet på cafeerne og kulturelle tilbud.
Så trænger du til at komme væk fra den mørke tid i Danmark, så kan vi tilbyde dette – alle lejlighederne
har indlagt centralvarme – og er derfor fuldt brugbare, også om vinteren.
|
|
|
|
|
Domaine de la Côte d’Or, 151. Route d’Istres (D-16), 13140 Miramas – Foto: Henriette Vabø og Kaare Brage
|
|